Bibelen online

Amos' Bog Kapitel 1

Ord af Amos, en af fåreavlerne fra Tekoa, som han modtog i et syn om Israel, dengang Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, Joashs søn, var konge i Israel. Det var to år før jordskælvet. Han sagde:

Herren brøler fra Zion,

fra Jerusalem løfter han røsten,

så hyrdernes græsgange sørger,

og Karmels top visner.

Herrens straf over folkeslagene og over Juda og Israel

Dette siger Herren:

På grund af Damaskus' tre forbrydelser,

ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.

De tærskede Gilead

med tærskeslæder af jern.

Derfor sender jeg ild mod Hazaels hus,

den fortærer Ben-Hadads borge.

Jeg splintrer Damaskus' portbom,

jeg udrydder ham, der sidder på tronen i Bik'at-Aven,

og ham, der bærer scepter i Bet-Eden;

aramæerne skal føres bort til Kir,

siger Herren.

Dette siger Herren:

På grund af Gazas tre forbrydelser,

ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.

De førte alle indbyggerne bort

og udleverede dem til Edom.

Derfor sender jeg ild mod Gazas mur,

den fortærer byens borge.

Jeg udrydder ham, der sidder på tronen i Ashdod,

og ham, der bærer scepter i Ashkalon.

Jeg vender min hånd mod Ekron,

og resten af filistrene går til grunde,

siger Gud Herren.

Dette siger Herren:

På grund af Tyrus' tre forbrydelser,

ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.

De udleverede alle de bortførte til Edom

og huskede ikke på broderpagten.

Derfor sender jeg ild mod Tyrus' mur,

den fortærer byens borge.

Dette siger Herren:

På grund af Edoms tre forbrydelser,

ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.

Han forfulgte sin broder med sværd

uden at vise barmhjertighed.

Bestandig fastholdt han sin vrede,

for evigt bar han nag.

Derfor sender jeg ild mod Teman,

den fortærer Bosras borge.

Dette siger Herren:

På grund af ammonitternes tre forbrydelser,

ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.

De ville udvide deres land

og sprættede maven op på de gravide kvinder i Gilead.

Derfor sætter jeg ild på Rabbas mur,

den fortærer byens borge

under kampråb på krigens dag,

i storm på uvejrets dag.

Deres konge må gå i landflygtighed

sammen med sine stormænd,

siger Herren.

Krydshenvisning:

2 Kong 15,1-7 14,23-29

Zak 14,5

Krydshenvisning:

Joel 4,16

Krydshenvisning:

Es 17,1-3

Jer 49,23-27

Krydshenvisning:

Es 17,1-3

Jer 49,23-27

Krydshenvisning:

Es 17,1-3

Jer 49,23-27

2 Kong 16,9

Krydshenvisning:

2 Krøn 21,16-17

Jer 47,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 21,16-17

Jer 47,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 21,16-17

Jer 47,1

Krydshenvisning:

Es 23

Joel 4,4

Krydshenvisning:

Es 23

Joel 4,4

Krydshenvisning:

Obad 9

5 Mos 23,8

Jer 49,7-22

Krydshenvisning:

Obad 9

5 Mos 23,8

Jer 49,7-22

Krydshenvisning:

Jer 49,1-6

Ez 25,1-7

Krydshenvisning:

Jer 49,1-6

Ez 25,1-7

Krydshenvisning:

Jer 49,1-6

Ez 25,1-7

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.