Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd, og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden. Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har. Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande. De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske. I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem. Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder. Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon. Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to.

Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalteret foran Gud sige til den sjette engel med basun: »Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.« Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene. Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre. Og således så jeg hestene i mit syn og dem, der red på dem: De havde ildrøde og dybblå og svovlgule brynjer på, og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl. Med disse tre plager dræbtes en tredjedel af menneskene, med ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem. For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade. Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.