Bibelen online

Johannes' Åbenbaring Kapitel 7

De ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede

Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: »Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.« Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,

af Judas stamme tolv tusind beseglede,

af Rubens stamme tolv tusind,

af Gads stamme tolv tusind,

af Ashers stamme tolv tusind,

af Naftalis stamme tolv tusind,

af Manasses stamme tolv tusind,

af Simeons stamme tolv tusind,

af Levis stamme tolv tusind,

af Issakars stamme tolv tusind,

af Zebulons stamme tolv tusind,

af Josefs stamme tolv tusind,

af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.

Den store hvide flok

Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:

Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,

og fra Lammet.

Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:

Amen! Pris og lov og visdom og tak

og ære og magt og styrke er vor Guds

i evighedernes evigheder. Amen!

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

Derfor står de for Guds trone

og tjener ham dag og nat i hans tempel,

og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.

De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere,

hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem,

for Lammet midt for tronen skal vogte dem

og lede dem til livets kildevæld,

og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«

Krydshenvisning:

Jer 49,36

Dan 7,2

Zak 6,5

Matt 24,31

Krydshenvisning:

Ez 9,4 9,6

Åb 9,4

Krydshenvisning:

Åb 14,1

Krydshenvisning:

Joh 12,13

Krydshenvisning:

Es 43,11

Åb 12,10

Krydshenvisning:

Åb 5,12

Krydshenvisning:

Dan 12,1

Matt 24,21

Åb 12,11 22,14

Krydshenvisning:

Åb 21,3

Krydshenvisning:

Es 49,10

Krydshenvisning:

Es 49,10

Sl 23,1-2

Es 25,8

Ez 34,23

Joh 10,11

Åb 21,4

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.