Bibelen online
Johannes' Åbenbaring Kapitel 16
Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden.«
Den første engel gik hen og hældte sin skål ud over jorden, og lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede.
Den anden engel hældte sin skål ud over havet, og det blev til blod som fra en død, og alle levende væsener i havet døde.
Den tredje engel hældte sin skål ud over floderne og kilderne, og de blev til blod. Og jeg hørte vandenes engel sige:
Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige,
fordi du har fældet den dom;
de har udgydt de helliges og profeternes blod,
nu har du givet dem blod at drikke,
og det fortjener de.
Og jeg hørte alteret sige:
Ja, Herre, Gud, Almægtige,
sande og retfærdige er dine domme.
Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild. Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham, som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke.
Den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket; de bed sig i tungen af smerte, og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger.
Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang. Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag. – »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.« – Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon.
Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket!« Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor.
