Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som han lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dig, et land med store og smukke byer, du ikke selv har bygget, med huse, der er fulde af alt godt, du ikke selv har samlet, med udhuggede cisterner, du ikke selv har hugget ud, med vingårde og olivenlunde, du ikke selv har plantet. Når du så har spist dig mæt, skal du tage dig i agt, at du ikke glemmer Herren, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge.

I må ikke følge andre guder, af den slags folkene rundt om jer dyrker, for Herren din Gud, som bor hos dig, er en lidenskabelig Gud. Pas på, at Herren din Guds vrede ikke flammer op imod dig, så han udrydder dig fra jordens overflade.

I må ikke udæske Herren jeres Gud, sådan som I gjorde ved Massa. I skal holde Herren jeres Guds befalinger og de formaninger og love, han har givet dig. Gør, hvad der er ret og godt i Herrens øjne, for at det må gå dig godt, og du må komme ind og tage det herlige land i besiddelse, som Herren har lovet dine fædre. Herren vil jage alle dine fjender væk foran dig, sådan som han har lovet.

Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvilke formaninger, love og retsregler er det, Herren vor Gud har givet jer?« skal du svare ham: »Vi var Faraos trælle i Egypten, men Herren førte os ud af Egypten med stærk hånd. Og Herren gjorde store og ulykkebringende tegn og undere i Egypten mod Farao og hele hans hus for øjnene af os. Men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde lovet vore fædre. Og Herren befalede os at følge alle disse love og at frygte Herren vor Gud til vort eget bedste alle dage, så han kunne holde os i live, som han har gjort indtil i dag. Vores retfærdighed består deri, at vi for Herren vor Guds ansigt omhyggeligt følger hele denne befaling, sådan som han har pålagt os.«