I står i dag alle sammen for Herren jeres Guds ansigt, jeres stammehøvdinge, jeres ældste og jeres skrivere, alle Israels mænd, jeres kvinder og børn tillige med de fremmede i din lejr, både dine brændehuggere og dine vandbærere. Du skal træde ind i Herren din Guds edspagt, som Herren din Gud i dag slutter med dig, så han i dag kan bekræfte dig som sit folk og være din Gud, sådan som han har lovet dig, og som han har tilsvoret dine fædre Abraham, Isak og Jakob. Det er ikke med jer alene, jeg slutter denne edspagt, men både med dem, som er her hos os og i dag står for Herren vor Guds ansigt, og med dem, som ikke er her hos os i dag.

I ved jo, at vi boede i Egypten, og at vi drog igennem de folkeslags lande, som I er draget igennem; I så deres ækle guder og deres møgguder af træ og sten, af sølv og guld. Der må hos jer ikke være nogen mand eller kvinde, slægt eller stamme, som i dag vender sit hjerte bort fra Herren vor Gud og går hen og dyrker de folks guder; der må hos jer ikke være nogen rod, der sætter gift eller malurt som frugt; ingen, der hører ordene i denne edspagt, må velsigne sig selv i sit hjerte og tænke: »Mig vil det gå godt, selv om jeg vandrer i mit hjertes forstokkethed.« Det vil udrydde det frodige sammen med det tørstende. Herren vil ikke tilgive ham, men Herrens vrede og lidenskab vil flamme op mod den mand, og hele den forbandelse, som er skrevet i denne bog, skal hvile over ham, og Herren vil udslette hans navn under himlen. Herren vil skille ham ud fra alle Israels stammer og ramme ham med ulykke i overensstemmelse med alle forbandelserne i den pagt, som er skrevet i denne lovbog.

Da skal den kommende slægt, jeres børn, som følger efter jer, og udlændinge, som kommer fra det fjerne, få dette lands plager at se og de sygdomme, som Herren har ramt det med: svovl og salt, hele landet afsvedet, utilsået, uden at noget græs spirer frem og vokser op, som den ødelæggelse, Herren i sin vrede og harme bragte over Sodoma og Gomorra, Adma og Sebojim. Både de og alle andre folk skal spørge: »Hvorfor har Herren gjort sådan med dette land? Hvorfor denne store, glødende vrede?« Og svaret er: »Det er, fordi de svigtede pagten med Herren, deres fædres Gud, den pagt, han sluttede med dem, da han førte dem ud af Egypten. De gik hen og dyrkede andre guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt, og som Herren ikke havde tildelt dem. Da flammede Herrens vrede op mod det land, så han bragte hele den forbandelse over det, som er skrevet i denne bog. Herren rykkede dem op af deres jord i stor vrede, i harme og raseri og slængte dem bort til et andet land, hvor de nu er.

De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til, for at vi må følge alle ordene i denne lov.«