Ser du en okse eller et får, der er kommet bort fra din landsmand, må du ikke vende ryggen til; bring dem tilbage til din landsmand. Hvis han ikke bor i nærheden, eller du ikke ved, hvem han er, skal du tage dyret med hjem. Det skal blive hos dig, indtil din landsmand spørger efter det; så skal du give ham det tilbage. På samme måde skal du gøre med hans æsel, på samme måde med hans tøj og med hvad som helst, din landsmand har mistet, hvis du finder det. Du må ikke vende ryggen til.

Ser du din landsmands æsel eller okse falde om på vejen, må du ikke vende ryggen til. Hjælp ham med at få dem på benene igen.

Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags.

Når du på din vej får øje på en fuglerede, i et træ eller på jorden, med unger eller æg, og moderen ligger på dem, må du ikke tage moderen tillige med ungerne. Tag ungerne, men lad moderen flyve, for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv.

Når du bygger et nyt hus, skal du sætte rækværk om taget; så bringer du ikke blodskyld over dit hus, hvis nogen falder ned fra det.

Du må ikke så noget mellem dine vinstokke, for så tilfalder hele høsten helligdommen, både det, du har sået, og afgrøden fra vinstokkene. Du må ikke spænde okse og æsel for samme plov. Du må ikke gå i stof, der er sammenvævet af uld og hør. Du skal sætte kvaster i alle fire hjørner af den kappe, du hyller dig i.

Hvis en mand gifter sig med en kvinde og efter samleje med hende fatter modvilje mod hende og retter beskyldninger mod hende, bringer hende i vanry ved at sige: »Jeg giftede mig med denne kvinde, men da jeg lå med hende, fandt jeg ikke bevis på, at hun var jomfru,« så skal pigens far og mor tage beviset på, at pigen var jomfru, og bringe det hen til byens ældste i byporten. Pigens far skal sige til dem: »Jeg gav denne mand min datter til kone; men han fattede modvilje mod hende og har nu rettet beskyldninger mod hende og sagt, at han ikke har fundet bevis på, at hun var jomfru. Men her er beviset på, at min datter var jomfru.« Så skal de brede klædet ud foran byens ældste, og byens ældste skal tage manden og straffe ham. De skal idømme ham en bod på hundrede sekel, og dem skal de give pigens far, for manden har bragt en jomfru i Israel i vanry; hun skal fortsat være hans kone, han må ikke sende hende bort, så længe han lever. Men hvis anklagen er sand, og beviset på, at pigen var jomfru, ikke er til stede, skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte.

Når en mand gribes i at have samleje med en gift kvinde, skal de begge dø, både manden, som havde samleje med kvinden, og kvinden selv. Du skal udrydde det onde af Israel.

Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte. Men hvis det er ude på marken, manden træffer pigen, der er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, så er det kun ham, der skal dø. Pigen må du ikke gøre noget, hun har ikke gjort sig skyldig til døden. Det svarer til, at en mand overfalder en anden mand og myrder ham. Han traf jo den forlovede pige ude på marken, og hun råbte om hjælp, men ingen kom hende til undsætning.

Når en mand træffer en jomfru, der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, og de bliver grebet, skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende. Han må ikke sende hende bort, så længe han lever.