Dengang sagde Herren til mig: »Tilhug to stentavler som de forrige, og kom op til mig på bjerget; du skal også lave dig en ark af træ. På tavlerne vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken.« Jeg lavede en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler som de forrige, og så gik jeg op på bjerget med de to tavler i hånden. Herren skrev det samme på tavlerne som før, de ti bud, han havde talt til jer på bjerget, inde fra ilden, den dag I var forsamlet. Da Herren havde givet dem til mig, begav jeg mig ned ad bjerget og lagde tavlerne i den ark, jeg havde lavet; dér kom de til at ligge, sådan som Herren havde befalet.

Israelitterne brød op fra Be'erot-Bene-Ja'akan og drog til Moser. Dér døde Aron, og dér blev han begravet, og hans søn Eleazar blev præst efter ham. Derfra brød de op og drog til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbata, et land med bække.

På den tid gav Herren Levis stamme en særstilling; levitterne skulle bære Herrens pagts ark, forrette tjeneste for Herrens ansigt og velsigne i hans navn; det gør de den dag i dag. Derfor har Levi ikke fået tildelt arvelod, sådan som hans brødre fik det; Herren er hans lod, sådan som Herren din Gud har lovet ham.

Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, vandre ad alle hans veje og elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, så du holder Herrens befalinger og hans love, som jeg giver dig i dag, til bedste for dig selv. Himlen og himlenes himmel og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud. Alligevel var det kun dine fædre, Herren fattede kærlighed til og elskede; det var jer, deres efterkommere, han udvalgte af alle folkene, og sådan er det i dag. Omskær derfor jeres hjertes forhud, og gør ikke længere nakken stiv. For Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten. Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, ham skal du holde fast ved, og ved hans navn skal du sværge. Han er din lovsang, og han er din Gud. For dig har han gjort disse store og frygtindgydende gerninger, du selv har set. Med halvfjerds personer kom dine fædre ned til Egypten, og nu har Herren din Gud gjort dig så talrig som himlens stjerner.