Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 6

Loven om nasiræerne

Herren talte til Moses og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når en mand eller kvinde aflægger det særlige nasiræerløfte for at vie sig til Herren, så skal han afholde sig fra vin og øl. Han må ikke drikke eddike af vin eller af øl, han må ikke drikke druesaft, og han må hverken spise friske eller tørrede druer. Så længe han er nasiræer, må han ikke nyde noget som helst, der kommer fra vinstokken, lige fra det første skud til den modne drue. Så længe hans nasiræerløfte gælder, må der ikke komme en ragekniv på hans hoved. Han skal være hellig, indtil den tid, han har viet sig til Herren, er gået. Han skal lade håret på sit hoved vokse frit. Så længe han har viet sig til Herren, må han ikke komme i nærheden af lig; selv hvis det er hans far eller mor eller bror eller søster, der dør, må han ikke gøre sig uren ved dem, for han bærer indvielsen til sin Gud på sit hoved. Så længe han er nasiræer, skal han være hellig for Herren. Men hvis nogen dør ganske pludseligt i nærheden af ham, så han gør sit indviede hoved urent, så skal han rage sit hoved den dag, han erklæres ren; den syvende dag skal han rage det. Den ottende dag skal han bringe to turtelduer eller to dueunger til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Så skal præsten ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer og skaffe ham soning, fordi han har forsyndet sig ved lig. Samme dag skal han hellige sit hoved og vie sig til Herren for den tid, hans indvielse skulle vare, og bringe et årgammelt lam som skyldoffer. De tidligere dage bortfalder, fordi hans indvielse er blevet uren.

Dette er loven om nasiræeren, når hans nasiræertid er gået. Man skal føre ham hen til indgangen til Åbenbaringsteltet, og så skal han bringe sin gave til Herren, et årgammelt, lydefrit vædderlam som brændoffer og et årgammelt, lydefrit gimmerlam som syndoffer og en lydefri vædder som måltidsoffer og en kurv med usyrede brød af fint mel, ringbrød, rørt op med olie, usyrede fladbrød, penslede med olie, samt de tilhørende afgrødeofre og drikofre. Præsten skal ofre dem for Herrens ansigt og bringe hans syndoffer og hans brændoffer. Og vædderen skal han bringe som måltidsoffer til Herren sammen med kurven med de usyrede brød, og præsten skal bringe hans afgrødeoffer og hans drikoffer. Så skal nasiræeren rage sit indviede hoved ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og han skal tage håret fra sit indviede hoved og lægge det på ilden under måltidsofferet. Derefter skal præsten tage den kogte bov af vædderen, et usyret ringbrød fra kurven og et usyret fladbrød og lægge det i nasiræerens hænder, efter at han har raget sit indviede hoved, og præsten skal foretage svingningen med dem for Herrens ansigt. Det er helligt, det skal tilfalde præsten sammen med svingnings-bryststykket og afgifts-lårstykket. Derefter må nasiræeren igen drikke vin.

Det var loven om nasiræeren, når han ved sin indvielse aflægger løfte om gaven til Herren, bortset fra hvad han ellers har råd til at give. Han skal holde det løfte, han aflægger i overensstemmelse med loven for hans indvielse.

Den aronitiske velsignelse

Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:

Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Dom 13,7

Am 2,11

Krydshenvisning:

ApG 21,23

3 Mos 10,9

Luk 1,15

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Dom 13,5

1 Sam 1,11

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

3 Mos 21,10-11

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

4 Mos 19,11 19,14 19,16

Krydshenvisning:

ApG 21,23

3 Mos 5,7

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

ApG 18,18 21,24

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

ApG 21,23

2 Mos 29,23-24 29,27

Krydshenvisning:

ApG 21,23

Krydshenvisning:

3 Mos 9,22-23

5 Mos 10,8

Krydshenvisning:

1 Mos 24,1 24,35

Sl 121

Krydshenvisning:

Sl 67,2

2 Mos 34,6-7

Krydshenvisning:

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.