Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 20

Moses slår vand af klippen

I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet.

Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron. Folket rettede anklager mod Moses og sagde: »Var vi bare omkommet ligesom vore brødre for Herrens ansigt. Hvorfor har I ført Herrens forsamling ud i denne ørken, så både vi og vort kvæg skal dø her? Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?« Moses og Aron forlod forsamlingen og gik hen til indgangen til Åbenbaringsteltet; de kastede sig ned, og Herrens herlighed viste sig for dem. Herren sagde til Moses: »Tag staven, og kald menigheden sammen. Du og din bror Aron skal tale til klippen for øjnene af dem, så vil den give vand. Du skal få vand ud af klippen til dem og give menigheden og dens kvæg at drikke.« Så tog Moses staven, der lå for Herrens ansigt, sådan som Herren havde befalet ham. Moses og Aron kaldte forsamlingen hen foran klippen, og Moses sagde til dem: »Hør nu, I trodsige! Mon vi kan få vand ud til jer af denne klippe?« Så løftede Moses hånden og slog to gange på klippen med sin stav, og der strømmede rigeligt vand ud, så både menigheden og deres kvæg kunne drikke. Men Herren sagde til Moses og Aron: »I troede ikke på mig og agtede ikke min hellighed for øjnene af israelitterne; derfor skal I ikke komme til at føre denne forsamling til det land, jeg har givet dem.«

Det er Meribas vand, hvor israelitterne kom med anklager mod Herren, og hvor han viste sin hellighed på dem.

Forhandlinger med Edom

Fra Kadesh sendte Moses bud til Edoms konge: »Dette siger din broder Israel: Du kender alle de trængsler, der har ramt os. Vores fædre drog ned til Egypten; der boede vi i lang tid, og egypterne mishandlede os og vores fædre. Men vi råbte til Herren, og Herren hørte os; han sendte en engel og førte os ud af Egypten. Nu er vi i Kadesh, en by, der ligger på grænsen til dit landområde. Lad os nu drage gennem dit land. Vi går ikke gennem marker og vingårde, og vi drikker ikke brøndvandet. Vi går ad Kongevejen uden at dreje af til højre eller til venstre, indtil vi er kommet igennem dit område.« Men Edom svarede ham: »Du må ikke drage igennem hos mig. Hvis du gør det, går jeg imod dig med sværd i hånd.« Israelitterne sagde til ham: »Vi drager op ad vejen. Drikker jeg og mit kvæg noget af dit vand, betaler jeg for det. Det er ikke noget at tale om! Jeg ønsker blot at vandre igennem landet.« Men han svarede: »Du må ikke drage igennem!« Og Edom rykkede ud mod ham med en stor og stærk hær. Edom nægtede Israel at drage gennem sit område, og Israel drejede udenom.

Arons død

Så brød israelitterne op fra Kadesh, og hele israelitternes menighed kom til bjerget Hor. Og ved bjerget Hor på grænsen til Edom sagde Herren til Moses og Aron: »Aron skal gå til sin slægt; han må ikke komme ind i det land, jeg har givet israelitterne, for I trodsede Herrens befaling ved Meribas vand. Tag Aron og hans søn Eleazar og før dem op på bjerget Hor. Tag så klæderne af Aron, og giv hans søn Eleazar dem på. Dér skal Aron gå til sin slægt og dø.« Moses gjorde, som Herren havde befalet; de gik op på bjerget Hor for øjnene af hele menigheden. Moses tog klæderne af Aron og gav hans søn Eleazar dem på. Dér, på toppen af bjerget, døde Aron, og Moses og Eleazar gik ned fra bjerget. Da hele menigheden så, at Aron var død, græd hele Israels hus over ham i tredive dage.