Bibelen online
Anden Krønikebog Kapitel 7
Da Salomo var færdig med at bede, faldt der ild ned fra himlen og fortærede brændofferet og slagtofrene, og Herrens herlighed fyldte templet; præsterne kunne ikke gå ind i Herrens tempel, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel. Og da alle israelitterne så ilden og Herrens herlighed komme ned over templet, kastede de sig på knæ på brolægningen med ansigtet til jorden og tilbad og takkede Herren med ordene: »Han er god, hans trofasthed varer til evig tid!«
Kongen og hele folket bragte slagtoffer for Herrens ansigt. Kong Salomo bragte et slagtoffer på toogtyve tusind okser og hundrede og tyve tusind får. Sådan indviede kongen og hele folket Guds hus. Præsterne stod på deres pladser, og levitterne stod med Herrens musikinstrumenter, som kong David havde lavet, for at takke Herren med ordene: »Hans trofasthed varer til evig tid!« David lod dem fremføre lovsangen. Over for levitterne stod præsterne og blæste i trompet, mens alle israelitterne stod op. Salomo helligede forgårdens midterste del foran Herrens tempel, for dér bragte han brændofre og måltidsofrenes fedtstykker, fordi bronzealteret, som Salomo havde lavet, ikke kunne rumme brændofferet og afgrødeofferet og fedtstykkerne.
Salomo og hele Israel med ham, en meget stor forsamling lige fra Lebo-Hamat til Egyptens bæk, fejrede dengang festen i syv dage. Den ottende dag holdt de festforsamling, for de fejrede alterets indvielse i syv dage og festen i syv dage. Den treogtyvende dag i den syvende måned lod han folket gå hjem, glade og ved godt mod på grund af det gode, som Herren havde gjort mod David og Salomo og sit folk Israel.
Davidsdynastiets skæbne
Salomo havde nu gjort Herrens tempel og kongens palads færdigt, og alt, hvad han havde sat sig for at udføre i Herrens tempel og i sit palads, var lykkedes for ham. Da viste Herren sig for Salomo om natten og sagde til ham: »Jeg har hørt din bøn og udvalgt mig dette sted til offertempel. Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, hvis jeg befaler græshopper at æde landet, eller hvis jeg sender pest over mit folk, og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land. Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted. Jeg har udvalgt og helliget dette hus, for at mit navn kan være dér til evig tid; mine øjne og mit hjerte skal altid være dér. Hvis du vandrer for mit ansigt, sådan som din far David gjorde, og gør, ganske som jeg har befalet dig, og holder mine love og retsregler, så vil jeg lade din kongetrone bestå i overensstemmelse med den pagt, jeg sluttede med din far David: ›Der skal aldrig mangle en af din slægt til at herske over Israel.‹ Men hvis I vender jer fra mig og svigter mine love og mine befalinger, som jeg har lagt frem for jer, og går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem, så vil jeg rykke jer op af min jord, som jeg har givet jer, og jeg vil forkaste dette hus, som jeg har helliget til mit navn, og gøre det til spot og spe blandt alle folk. Dette hus, som var ophøjet, skal lægges i ruiner, og alle, der kommer forbi, skal gyse. Og spørger de: Hvorfor har Herren handlet sådan mod dette land og dette hus? lyder svaret: Fordi de svigtede Herren, deres fædres Gud, som førte dem ud af Egypten; de holdt sig til andre guder, tilbad dem og dyrkede dem. Derfor har han bragt hele denne ulykke over dem.«
