I sit første regeringsår i den første måned åbnede han dørene til Herrens tempel og udbedrede dem. Så lod han præsterne og levitterne komme og samlede dem på pladsen mod øst. Han sagde til dem: »Hør mig, levitter! Nu skal I hellige både jer selv og Herren jeres fædres Guds hus og få urenheden ud af helligdommen. For vores fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i Herren vor Guds øjne, og svigtede ham; de vendte ansigtet bort fra Herrens bolig og vendte den ryggen. De lukkede endda dørene til forhallen og slukkede lamperne; de bragte hverken røgelsesofre eller brændofre til Israels Gud i helligdommen. Derfor blev Juda og Jerusalem ramt af Herrens vrede, og han gjorde dem til rædsel og til gru, til noget, man pifter hånligt ad, som I kan se med egne øjne. Af den grund er vores fædre faldet for sværdet, og vores sønner og døtre og hustruer er i fangenskab. Men nu har jeg i sinde at slutte pagt med Herren, Israels Gud, så hans glødende vrede må vende sig fra os. Mine sønner, slå jer nu ikke til ro! For jer har Herren udvalgt til at forrette tjeneste for sit ansigt og til at være i hans tjeneste og bringe røgelsesofre.«

Så trådte disse levitter frem: Mahat, Amasajs søn, og Joel, Azarjas søn, af kehatitterne; af meraritterne Kish, Abdis søn, og Azarja, Jehallel'els søn; af gershonitterne Joa, Zimmas søn, og Eden, Joas søn; af Elisafan-sønnerne Shimri og Je'uel; af Asaf-sønnerne Zekarja og Mattanja; af Heman-sønnerne Jehuel og Shim'i og af Jedutun-sønnerne Shemaja og Uzziel. De samlede deres brødre og helligede sig, og derpå kom de for at rense Herrens tempel, sådan som kongen havde befalet efter Herrens ord. Præsterne gik indenfor i Herrens tempel for at rense det, og alt, hvad de fandt af urent i Herrens tempel, bragte de ud i forgården til Herrens tempel. Der tog levitterne imod det og bragte det udenfor i Kedrondalen. Den første dag i den første måned begyndte de helligelsen, og på den ottende dag i måneden var de nået til Herrens forhal; så helligede de Herrens tempel i otte dage, og på den sekstende dag i den første måned var de færdige. Derpå gik de ind til kong Hizkija og sagde: »Vi har renset hele Herrens tempel, brændofferalteret med alle dets redskaber og skuebrødsbordet med alle dets genstande. Og alle de kar, som kong Akaz i sin troløshed vanhelligede, mens han var konge, har vi sat i stand og helliget. De står nu foran Herrens alter.«

Næste morgen samlede kong Hizkija byens stormænd og gik op til Herrens tempel. De kom med syv tyre, syv væddere, syv lam og syv gedebukke til syndoffer for kongeriget, for helligdommen og for Juda. Kongen gav Arons sønner, præsterne, besked om at ofre dem på Herrens alter. De slagtede okserne, og præsterne tog imod blodet og stænkede det på alteret. Så slagtede de vædderne og stænkede blodet på alteret, og endelig slagtede de lammene og stænkede blodet på alteret. Derpå førte de syndofferbukkene hen for kongen og forsamlingen, som lagde deres hænder på dem. Præsterne slagtede dem, og de bragte blodet som syndoffer på alteret for at skaffe hele Israel soning, for kongen havde sagt, at brændofferet og syndofferet skulle gælde hele Israel.

Han lod levitterne stille sig op i Herrens tempel med cymbler, harper og citere, sådan som David og kongens seer Gad og profeten Natan havde befalet; for Herren havde selv givet denne befaling gennem sine profeter. Og levitterne stod med Davids instrumenter og præsterne med trompeterne. Så gav Hizkija besked om at bringe brændofferet på alteret, og samtidig med at ofringen begyndte, lød Herrens sang og trompeterne, ledsaget af Israels konge Davids instrumenter. Hele forsamlingen kastede sig ned, mens sangen lød og trompeterne gjaldede; alt dette varede, indtil ofringen var færdig. Da de var færdige med at ofre, kastede de sig på knæ, både kongen og alle de, der var til stede sammen med ham. Så gav kong Hizkija og stormændene levitterne besked om at lovprise Herren med Davids og seeren Asafs ord, og de lovpriste ham under festglæde og bøjede sig dybt.

Hizkija tog til orde og sagde: »I er i dag kommet med gaver til Herren. Bring nu slagtofre og takofre hen til Herrens tempel!« Så kom forsamlingen med slagtofre og takofre, og de bragte alle frivilligt brændofre. Antallet af de brændofferdyr, som forsamlingen kom med, var halvfjerds okser, hundrede væddere og to hundrede lam; alle disse dyr var til brændofre til Herren. Helliggaverne var seks hundrede okser og tre tusind stykker småkvæg. Men der var for få præster til, at de kunne flå alle brændofferdyrene; derfor måtte deres brødre levitterne hjælpe dem, indtil arbejdet var færdigt og præsterne havde helliget sig; for levitterne var mere villige til at hellige sig end præsterne. Der var også mange brændofre, foruden måltidsofrenes fedtstykker og foruden drikofrene, der hørte til brændofrene. På den måde kom der orden på tjenesten i Herrens tempel. Og Hizkija og hele folket glædede sig over det, som Gud havde beredt folket, for det hele var sket så hurtigt.