Bibelen online
Anden Krønikebog Kapitel 26
Uzzija
Derpå tog hele Judas folk Uzzija, der var seksten år, og gjorde ham til konge efter hans far Amasja. Det var ham, der genopbyggede Elat og lagde den ind under Juda igen, efter at kong Amasja havde lagt sig til hvile hos sine fædre. Uzzija var seksten år, da han blev konge, og han regerede tooghalvtreds år i Jerusalem. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som hans far Amasja. Så længe Zekarja levede, som havde lært ham gudsfrygt, søgte han Gud, og så længe han søgte Herren, lod Gud ham have lykken med sig.
Han gik i krig mod filistrene, han rev bymurene i Gat, Jabne og Ashdod ned, og han byggede byer ved Ashdod og andre steder hos filistrene. Gud hjalp ham mod filistrene og mod de arabere, som boede i Gur-Ba'al, og mod me'unitterne. Ammonitterne sendte gaver til Uzzija, og hans ry nåede helt til Egypten, for han fik mere og mere magt. Uzzija byggede tårne i Jerusalem ved Hjørneporten, Dalporten og Hjørnet og befæstede dem. Han byggede tårne i ørkenen og udhuggede mange cisterner, for han ejede store hjorde, både i Lavlandet og på Højsletten, og havde desuden bønder og vindyrkere på bjergene og i frugthaverne, for han elskede landbrug.
Uzzija havde en kampdygtig hær under ledelse af Hananja, en af kongens stormænd; den gjorde krigstjeneste afdeling for afdeling i det tal, de var blevet mønstret i af udskrivningschefen Je'uel og skriveren Ma'aseja. Tallet på de erfarne krigere, der var overhoveder for fædrenehusene, var 2600. Under deres ledelse stod en hær på 307.500 krigere, der med kraft og styrke kunne hjælpe kongen mod fjenden. Uzzija udrustede hele hæren med skjolde, lanser, hjelme, brynjer, buer og slyngesten. I Jerusalem byggede han sindrigt udtænkte krigsmaskiner, der skulle stå på tårnene og på murhjørnerne, til at skyde med pile og store sten. Hans ry nåede viden om, for på underfuld måde blev han hjulpet, så han fik stor magt.
Uzzijas sammenstød med præsten Azarja
Men da han havde fået magt, blev han så hovmodig, at det førte til fordærv. Han blev troløs mod Herren sin Gud og gik ind i Herrens tempel for at bringe røgelsesofre på røgelsesofferalteret. Præsten Azarja gik ind efter ham ledsaget af firs af Herrens præster, modige mænd. De trådte frem for kong Uzzija og sagde til ham: »Det er ikke din sag, Uzzija, at bringe røgelsesofre til Herren; det tilkommer præsterne, Arons sønner, som er helliget til at bringe røgelsesofre. Gå ud af helligdommen, for du har været troløs, og det tjener dig ikke til ære hos Gud Herren!« Uzzija blev rasende; han stod med røgelsesbrænderen i hånden og skulle til at bringe røgelsesofre. Men da han rasede mod præsterne, brød spedalskhed ud på hans pande, mens han stod der over for præsterne foran røgelsesofferalteret i Herrens tempel. Da ypperstepræsten Azarja og alle præsterne vendte sig mod ham, opdagede de, at han var angrebet af spedalskhed i panden, og de førte ham straks ud derfra; han skyndte sig også selv at komme ud, fordi Herren havde ramt ham. Kong Uzzija var spedalsk indtil sin dødsdag. Han levede tilbagetrukket i sit hus som spedalsk, men han var udelukket fra Herrens tempel. Hans søn Jotam herskede som hofchef over folket.
Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija, nedskrev profeten Esajas, Amos' søn, fra først til sidst. Uzzija lagde sig til hvile hos sine fædre. Man begravede ham på marken ved siden af kongegravene, for man sagde: »Han var spedalsk.« Hans søn Jotam blev konge efter ham.
