I sit tredje regeringsår sendte han sine stormænd Ben-Hajil, Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undervise i Judas byer, og sammen med dem levitterne Shemaja, Netanja, Zebadja, Asael, Shemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija, Tob-Adonija, alle sammen levitter, og desuden præsterne Elishama og Joram. Når de underviste i Juda, havde de Herrens lovbog med sig, og de tog rundt til alle Judas byer og underviste folket.

Herrens rædsel kom over alle de riger og lande, som lå omkring Juda, så ingen gik i krig mod Joshafat. Nogle af filistrene bragte Joshafat gaver og en afgift af sølv. Også araberne kom med småkvæg, 7700 væddere og 7700 bukke. Sådan blev Joshafat mægtigere og mægtigere. Han byggede borge og forrådsbyer i Juda, og han havde store forråd i Judas byer og erfarne krigere i Jerusalem.

Sådan var de mønstret, fædrenehus for fædrenehus: Til Juda hørte tusindførerne: føreren Adna med 300.000 erfarne krigere; ved siden af ham føreren Johanan med 280.000 mand; ved siden af ham Amasja, Zikris søn, som frivilligt var trådt i Herrens tjeneste, med 200.000 erfarne krigere. Fra Benjamin: Eljada, en erfaren kriger, med 200.000 mand, der var udrustet med buer og skjolde; ved siden af ham Jozabad med 180.000 våbenføre mænd. Det var de mænd, der var i kongens tjeneste, foruden dem, som kongen havde anbragt i de befæstede byer i hele Juda.