Bibelen online
Paulus' Andet Brev til Korintherne Kapitel 9
Opfordring til gavmildhed
Om hjælpen til de hellige er det ganske vist overflødigt, at jeg skriver til jer; jeg kender jo jeres gode vilje og er stolt af at kunne fortælle makedonerne, at Akaja har været forberedt siden i fjor, og jeres iver har tilskyndet de andre. Men jeg sender brødrene, for at vores stolte omtale af jer i denne sag ikke skal være tom tale. I må, som jeg sagde, være forberedt; hvis der kommer nogle makedonere med mig, skulle de nødig finde jer uforberedte, så vi – for ikke at sige I selv – bliver til skamme i vores tillid til jer. Jeg har derfor ment det nødvendigt at bede brødrene om at rejse i forvejen og på forhånd ordne jeres forud lovede gave, så den kan ligge klar som en rundhåndet gave, ikke som et småligt bidrag.
For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt – som der står skrevet:
Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid.
Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave!
