Bibelen online
Paulus' Andet Brev til Korintherne Kapitel 8
Indsamlingen til Jerusalem
Brødre, vi vil gøre jer bekendt med den nåde, Gud har vist menighederne i Makedonien: Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige. De gjorde ikke blot sådan, som vi havde håbet, nej, de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os, så vi har bedt Titus om at bringe indsamlingen hos jer til afslutning, sådan som han tidligere satte den i gang.
Men ligesom I er rige på alt, på tro og tale og kundskab og al beslutsomhed og på den kærlighed, vi har vakt hos jer, må I også vise jeres rigdom i denne indsamling. Jeg siger det ikke som en befaling, men fordi jeg ved hjælp af andres beslutsomhed vil prøve, om også jeres kærlighed er ægte – og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom. Men min mening giver jeg hermed til kende. Det er til jeres eget bedste, da I jo allerede i fjor ikke blot satte indsamlingen i gang, men også satte al jeres vilje ind på den. Bring den nu også til afslutning, for at I kan fuldføre efter evne på samme måde, som I så beredvilligt begyndte. For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær, men for at der kan være ligevægt. For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt – som der står skrevet: »Den, der havde samlet meget, havde ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt.«
Men Gud ske tak! Han indgav Titus den samme beslutsomhed for jer, for han sagde ja, da vi bad ham, og da han er så beslutsom, rejser han på eget initiativ til jer. Sammen med ham sender vi også den broder, som bliver rost i alle menighederne for sit arbejde for evangeliet, og ikke blot det: Han er også blevet valgt af menighederne til at være vores ledsager med denne gave, som vi overbringer til Herrens ære og for at vise vores gode vilje. For vi vil undgå, at nogen bagtaler os på grund af den store sum, vi overbringer; vi stræber jo efter, hvad der er ret ikke blot i Herrens øjne, men også i menneskers. Sammen med de to sender vi en anden af vore brødre, som vi på mange måder ofte har fået bevis for er beslutsom, men som nu er det så meget mere på grund af sin store tillid til jer. Med hensyn til Titus, så er han min trosfælle og min medarbejder hos jer, og med hensyn til vore brødre, så er de menighedsudsendinge, til ære for Kristus. Vis dem derfor, at I elsker dem, og at vi har grund til at være stolte af jer, og gør det, så menighederne ser det!