Elisa sagde til den kvinde, hvis søn han havde vakt til live: »Drag til udlandet sammen med din familie og slå dig ned, hvor du kan. For Herren har kaldt på hungersnøden, og den vil komme over landet i syv år.« Kvinden brød op og gjorde, som gudsmanden havde sagt, og drog med sin familie til udlandet og boede syv år i filistrenes land.

Elisa kom til Damaskus. Der lå Arams konge Ben-Hadad syg, og da det blev meddelt kongen, at gudsmanden var kommet dertil, sagde han til Hazael: »Tag en gave med dig, gå hen og mød gudsmanden, og spørg Herren gennem ham, om jeg kommer mig af min sygdom.« Så gik Hazael hen og mødte ham. Han havde en gave med sig, der bestod af alt godt fra Damaskus, så meget som fyrre kameler kunne bære. Han kom og trådte frem for Elisa og sagde: »Din søn Ben-Hadad, Arams konge, sender mig til dig for at spørge, om han vil komme sig af sin sygdom.« Elisa svarede ham: »Gå hen og sig til ham: ›Vist skal du komme dig!‹ Men Herren har ladet mig se, at han skal dø.« Gudsmanden stirrede stift frem for sig og stivnede i forfærdelse, og så brast han i gråd. Da Hazael spurgte: »Hvorfor græder du, herre?« svarede han: »Fordi jeg ved, hvor megen ulykke du skal volde israelitterne. Deres fæstninger skal du stikke ild på, deres unge mænd skal du dræbe med sværdet, deres småbørn skal du knuse, og deres gravide kvinder skal du sprætte maven op på.« Hazael svarede: »Hvad er din hund af en tjener, at han skulle kunne udføre så store bedrifter?« Men Elisa sagde: »Herren har ladet mig se dig som konge over Aram.« Hazael forlod så Elisa og kom til sin herre, som spurgte ham: »Hvad sagde Elisa til dig?« Han svarede: »Han sagde til mig: Du skal komme dig!« Men næste dag tog han et klæde, dyppede det i vand og bredte det ud over hans ansigt. Så døde han, og Hazael blev konge efter ham.

I Akabs søn kong Joram af Israels femte regeringsår blev Joram konge; han var søn af Judas konge Joshafat. Han var toogtredive år, da han blev konge, og han regerede otte år i Jerusalem. Han fulgte i Israels kongers spor, sådan som Akabs hus havde gjort, for han var gift med en datter af Akab, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Men for sin tjener Davids skyld ville Herren ikke ødelægge Juda; han havde jo lovet ham, at han altid skulle have en lampe for Herrens ansigt.

I Akabs søn kong Joram af Israels tolvte regeringsår blev Akazja konge; han var søn af Judas konge Joram. Akazja var toogtyve år, da han blev konge, og han regerede ét år i Jerusalem. Hans mor hed Atalja og var efterkommer af Israels konge Omri. Han fulgte i Akabs hus' spor, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ligesom Akabs hus; for han var besvogret med Akabs hus. Han fulgte Akabs søn Joram i krig mod aramæerkongen Hazael ved Ramot i Gilead, men aramæerne sårede Joram. Så vendte kong Joram tilbage til Jizre'el for dér at komme sig af de sår, aramæerne havde tilføjet ham ved Rama, da han kæmpede mod aramæerkongen Hazael. Og Judas konge Akazja, Jorams søn, drog ned for at se til Akabs søn Joram i Jizre'el, fordi han var syg.