Assyrerkongen Salmaneser gik til angreb på ham, og Hosea blev hans vasal og betalte ham tribut. Men assyrerkongen opdagede, at Hosea var med i en sammensværgelse; han havde nemlig sendt bud til egypterkongen So, og han havde undladt at betale den årlige tribut til assyrerkongen. Så lod assyrerkongen ham gribe og kaste i fængsel. Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.

Det skete, fordi israelitterne havde syndet mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Egypten og befriet dem fra egypterkongen Faraos magt. De frygtede andre guder, og de fulgte sæd og skik hos de folk, som Herren havde drevet bort foran israelitterne; sådan havde Israels konger gjort. Israelitterne fandt på skændige ting imod Herren deres Gud. De byggede sig offerhøje i alle deres byer, lige fra vagttårn til befæstet by. De rejste stenstøtter og Ashera-pæle på alle høje bakker og under alle grønne træer. De tændte offerild dér på alle højene ligesom de folk, Herren havde ført bort foran dem, og de gjorde onde ting, så de krænkede Herren. De dyrkede møgguderne, skønt Herren havde sagt til dem: »Det må I ikke gøre!« Herren havde advaret Israel og Juda ved alle profeter og seere: »Vend om fra jeres onde veje, hold mine love og mine bud efter hele den lov, som jeg pålagde jeres fædre, og som jeg har sendt til jer ved mine tjenere, profeterne.« Men de ville ikke høre. De gjorde nakken stiv som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud, og de lod hånt om hans love og den pagt, som han havde sluttet med deres fædre, og om de formaninger, han havde givet dem. De fulgte de tomme guder og endte i tomhed, og de fulgte de folk rundt om dem, som Herren havde forbudt dem at efterligne. De svigtede alle Herren deres Guds befalinger. De støbte sig gudebilleder, to tyrekalve, og de lavede en Ashera-pæl, de tilbad hele himlens hær, og de dyrkede Ba'al. De lod deres sønner og døtre gå gennem ilden, drev spådomskunst, tog varsler og solgte sig selv til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, så de krænkede ham. Derfor blev Herren meget vred på Israel og fjernede dem fra sine øjne. Kun Judas stamme blev tilbage. Men heller ikke Juda holdt Herren deres Guds befalinger, men fulgte den sæd og skik, som Israel havde brugt. Derfor forkastede Herren hele Israels slægt, ydmygede dem og overgav dem til folk, som udplyndrede dem, indtil han forstødte dem fra sit ansigt. For da Israel havde revet sig løs fra Davids hus og havde gjort Jeroboam, Nebats søn, til konge, trak Jeroboam Israel bort fra Herren og forledte dem til stor synd. Og israelitterne fulgte alle de synder, som Jeroboam havde begået; de veg ikke fra dem, indtil Herren fjernede Israel fra sine øjne, sådan som han havde forudsagt ved alle sine tjenere, profeterne, så Israel blev ført i eksil bort fra sit land til Assyrien, hvor de er den dag i dag.

Senere bragte assyrerkongen folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim og bosatte dem i Samarias byer i stedet for israelitterne. De tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i dets byer. I den første tid, de boede der, frygtede de ikke Herren. Men så sendte Herren løver blandt dem, som dræbte nogle af dem. Derfor sagde de til assyrerkongen: »De folk, du har flyttet væk og bosat i Samarias byer, ved ikke, hvordan landets Gud skal dyrkes. Nu har han sendt løver blandt dem, og de dræber dem. Det er, fordi de ikke ved, hvordan landets Gud skal dyrkes.« Da befalede assyrerkongen: »Få en af de præster, som I førte bort derfra, til at rejse hen og bosætte sig der, så han kan lære dem, hvordan landets Gud skal dyrkes.« En af de præster, de havde ført bort fra Samaria, kom og bosatte sig i Betel. Han lærte dem, hvordan de skulle frygte Herren. De forskellige folk lavede hver sin gud, som de stillede op i de offerhøjstempler, samaritanerne havde opført, hvert folk i den by, hvor de boede. Folkene fra Babylon lavede Sukkot-Benot, folkene fra Kuta lavede Nergal, og folkene fra Hamat lavede Ashima. Avvijitterne lavede Nibhaz og Tartak, og sefarvitterne brændte deres børn for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder. De frygtede Herren, men de gjorde nogle af deres egne til offerhøjspræster, der skulle forrette tjeneste for dem i offerhøjstemplerne. Nok frygtede de Herren, men de dyrkede deres egne guder, på samme måde som de folk, hvorfra de var blevet flyttet væk. Den dag i dag følger de de gamle skikke. De frygter ikke Herren, og de følger ikke de love og retsregler, den lov og befaling, som Herren gav Jakobs sønner; det var ham, han gav navnet Israel. Herren havde sluttet en pagt med dem og havde befalet: »I må ikke frygte andre guder, ikke tilbede dem, ikke dyrke dem og ikke ofre til dem. Nej, Herren, som med stor styrke og løftet arm førte jer op fra Egypten, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og ham skal I ofre til. De love og retsregler, den lov og befaling, som han skrev ned til jer, skal I altid omhyggeligt følge. I må ikke frygte andre guder. Og den pagt, jeg sluttede med jer, må I ikke glemme. I må ikke frygte andre guder. Kun Herren jeres Gud må I frygte. Det er ham, der skal befri jer fra alle jeres fjender.« Men de ville ikke høre; derimod fulgte de deres gamle skik. Disse folk frygtede Herren, men de dyrkede deres gudebilleder, og deres børn og børnebørn gør den dag i dag sådan, som deres fædre gjorde.