David sagde: »Er der nogen tilbage af Sauls hus, som jeg kan vise godhed for Jonatans skyld?« Der havde i Sauls hus været en tjener, der hed Siba; han blev kaldt op til David, og kongen sagde til ham: »Er du Siba?« Han svarede: »Ja, herre.« Kongen spurgte: »Er der slet ingen tilbage af Sauls hus, som jeg kan vise Guds godhed?« Siba svarede: »Der er endnu en søn af Jonatan i live. Han er lam i fødderne.« Kongen spurgte: »Hvor er han?« Siba svarede: »Han bor hos Ammiels søn Makir i Lodebar.« Kong David sendte så bud og lod ham hente hos Ammiels søn Makir i Lodebar. Mefiboshet, Jonatans søn, Sauls sønnesøn, kom ind til David og kastede sig ned for ham. David sagde: »Mefiboshet,« og han svarede: »Ja, herre.« David sagde til ham: »Du skal ikke være bange. For din far Jonatans skyld vil jeg vise dig godhed. Jeg vil give dig al den jord tilbage, der har tilhørt din farfar Saul, og selv skal du få en fast plads ved mit bord.« Han kastede sig ned og sagde: »Hvad er jeg, herre, siden du tager hensyn til en død hund som mig?« Så tilkaldte kongen Sauls tjener Siba og sagde til ham: »Alt det, der tilhørte Saul og hele hans hus, overdrager jeg til din herres sønnesøn. Du skal sammen med dine sønner og dine folk dyrke jorden for ham og sørge for høsten, så din herres sønnesøn har noget at leve af; og Mefiboshet, din herres sønnesøn, skal have en fast plads ved mit bord.« Siba havde femten sønner og tyve tjenestefolk. Siba sagde da til kongen: »Jeg skal gøre alt, hvad min herre kongen befaler mig.« Mefiboshet fik så en fast plads ved hans bord som en af kongesønnerne. Mefiboshet havde en lille søn, der hed Mika.