Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias' kone. David sendte så bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: »Send hittitten Urias til mig!« Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder.« Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham.

Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, sagde han til ham: »Du har en lang rejse bag dig; hvorfor går du så ikke hjem?« Urias svarede David: »Både arken og israelitterne og judæerne bor i grenhytter, og min herre Joab og dine mænd, herre konge, har slået lejr på den bare jord. Skulle jeg så tage hjem, spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke!« David sagde til Urias: »Så bliv her i dag, i morgen lader jeg dig gå.« Urias blev så i Jerusalem den dag. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.

Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: »Sæt Urias i forreste linje, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt.« Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; også hittitten Urias døde. Joab sendte bud til David om hele slagets gang, og han indskærpede sendebudet: »Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang, så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: ›Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide, at der ville blive skudt oppe fra muren. Hvem var det, der slog Abimelek, Jerubbeshets søn, ihjel? Var det ikke en kvinde, som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes, så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær?‹ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde.« Så tog budet af sted og kom og fortalte David alt, hvad Joab havde pålagt ham; han sagde til David: »Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark, drev vi dem tilbage til byporten. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren, blev nogle af kongens folk dræbt; også din tjener hittitten Urias døde.« Da sagde David til buddet: »Sig til Joab: ›Det skal ikke bekymre dig. Sværdet fortærer både den ene og den anden. Nej, forstærk angrebet på byen og riv den ned!‹ På den måde skal du sætte mod i ham.«

Da Urias' kone hørte, at hendes mand var død, holdt hun ligklage over sin mand. Men da sørgetiden var omme, hentede David hende hjem til sig; han giftede sig med hende, og hun fødte ham en søn.