Bibelen online

Paulus' Første Brev til Timotheus Kapitel 1

Fra Paulus, Kristi Jesu apostel efter befaling fra Gud, vor frelser, og Kristus Jesus, vort håb.

Til Timotheus, mit ægte barn i troen.

Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

Advarsel mod vranglære

Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro. Sigtet med det påbud er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro. Nogle har forvildet sig bort fra dette og har vendt sig til tom snak; de vil være lærere i loven, men forstår hverken det, de selv siger, eller hvad det er, de udtaler sig så sikkert om.

Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd, der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.

Paulus' eksempel

Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv. Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen.

Timotheus' opgave

Dette påbud giver jeg dig, mit barn Timotheus, i tillid til de profetier, der engang lød over dig, for at du med støtte i dem skal stride den gode strid, med tro og med god samvittighed. Den har nogle afvist, og derved har deres tro lidt skibbrud; til dem hører Hymenæus og Alexander, som jeg overgav til Satan, for at de skulle lære ikke at spotte.

Krydshenvisning:

Kol 1,27

Krydshenvisning:

ApG 16,1

Tit 1,4

Krydshenvisning:

1 Tim 6,3

Krydshenvisning:

1 Tim 4,7

Tit 1,14 3,9

Krydshenvisning:

Matt 22,37-40

Gal 5,6

Krydshenvisning:

1 Tim 6,20

Tit 1,10

Krydshenvisning:

Rom 7,12

Krydshenvisning:

1 Kor 6,9-11

Gal 5,19-21

Krydshenvisning:

1 Kor 6,9-11

Gal 5,19-21

Rom 1,27

1 Tim 6,3

2 Tim 4,3

Krydshenvisning:

1 Kor 6,9-11

Gal 5,19-21

1 Tim 6,15

1 Thess 2,4

Tit 1,3

Krydshenvisning:

ApG 9,15

Krydshenvisning:

ApG 8,3 9,4-5

1 Kor 15,9-10

Gal 1,13-16

Krydshenvisning:

Luk 19,10

1 Kor 15,9

Ef 3,8

Krydshenvisning:

1 Tim 6,15

Krydshenvisning:

1 Tim 4,14 6,12

Jud 3

Krydshenvisning:

1 Tim 3,9

Krydshenvisning:

2 Tim 2,17 4,14

1 Kor 5,5

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.