Da vi derfor ikke længere kunne holde det ud, besluttede vi at blive alene tilbage i Athen, og vi sendte Timotheus, vor broder og Guds medarbejder i forkyndelsen af evangeliet om Kristus, for at styrke og trøste jer i jeres tro, så ingen bringes til at vakle under disse trængsler. I ved jo selv, at det er vi bestemt til. Allerede da vi var hos jer, sagde vi til jer, at vi skulle komme ud for trængsler. Sådan gik det også, og det ved I. Da jeg derfor ikke længere kunne holde det ud, sendte jeg bud for at få besked om jeres tro, om fristeren skulle have fristet jer, og vort slid skulle være forgæves.

Men nu er Timotheus kommet tilbage fra jer og har bragt os et godt budskab om jeres tro og kærlighed og om, at I altid husker os med glæde og længes efter at se os, ligesom vi også længes efter at se jer. Brødre, derved har I været os til trøst i al vor nød og trængsel med jeres tro. For nu lever vi, hvis I står fast i Herren. Hvordan skal vi dog kunne give Gud tak til gengæld for al den glæde, vi har af jer over for vor Gud? Nat og dag bønfalder vi om igen at få jer at se ansigt til ansigt og råde bod på, hvad der er af mangler i jeres tro. Vor Gud og Fader og vor Herre Jesus jævne vores vej til jer! Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.