Judas sønner var: Peres, Hesron, Karmi, Hur og Shobal. Shobals søn Reaja fik Jahat, Jahat fik Ahumaj og Lahad. Det var sor'atitternes slægter. Etams sønner var: Jizre'el, Jishma, Jidbash, og deres søster hed Haslelponi; Penuel, Gedors far, og Ezer, Hushas far. Det var Hurs sønner. Hur var Efratas førstefødte, Betlehems far.

Ashkur, Tekoas far, havde to koner: Hel'a og Na'ara. Na'ara fødte ham Ahuzzam, Hefer, Temeni og ahashtaritterne. Det var Na'aras sønner. Hel'as sønner var: Seret, Jesohar, Etnan og Kos. Kos fik Anub, Hassobeba og Harums søn Akarhels slægter.

Jabes var den mest ansete af brødrene. Hans mor gav ham navnet Jabes, »for jeg har født ham i smerte,« sagde hun. Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: »Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort, gid din hånd må være med mig, og du vil fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte.« Og Gud gav ham, hvad han bad om.

Kelub, Shuhas bror, fik Mehir. Han blev far til Eshton. Eshton fik Bet-Rafa, Pasea og Tekinna, Ir-Nahashs far. Det var mændene fra Reka.

Kenaz' sønner var: Otniel og Seraja. Otniels sønner var: Hatat og Meonotaj. Meonotaj fik Ofra, Seraja fik Joab, Ge-Harashims far, for de var håndværkere. Jefunnes søn Kalebs sønner var: Ir, Ela og Na'am. Elas søn var Kenaz. Jehallel'els sønner var: Zif, Zifa, Tireja og Asar'el. Ezras sønner var: Jeter, Mered og Efer. Jeter fik Mirjam, Shammaj og Jishba, Eshtemoas far. Hans judæiske kone fødte Jered, Gedors far, Heber, Sokos far, og Jekutiel, Zanoas far. Sønnerne af Faraos datter Bitja, som Mered havde giftet sig med, var ... Sønnerne af Hodijas kone, der var søster til Ke'ilas far Naham, var: garmitten og ma'akatitten Eshtemoa. Shimons sønner var: Amnon, Rinna, Ben-Hanan og Tilon. Jish'is sønner var: Zohet og Ben-Zohet.

Judas søn Shelas sønner var: Er, Lekas far, Lada, Mareshas far, byssus-væveriets slægter af Ashbeas hus, Jokim, mændene i Kozeba og Joash og Saraf, som havde haft ejendom i Moab, men var vendt tilbage til Betlehem ifølge gamle overleveringer. Det var pottemagerne, og de boede i Netaim og Gedera. De var i kongens tjeneste og boede der.

De boede i Be'ersheba, Molada, Hasar-Shual, Bilha, Esem, Tolad, Betuel, Horma, Siklag, Bet-Markabot, Hasar-Susim, Bet-Bir'i og Sha'arajim; indtil David blev konge, var det deres byer med tilhørende landsbyer; endvidere Etam, Ajin, Rimmon, Token og Ashan, i alt fem byer med alle de tilhørende landsbyer, som lå rundt om disse byer helt til Ba'al. Det var de steder, hvor de boede; de havde deres eget slægtsregister. Endvidere: Meshobab, Jamlek, Josha, Amasjas søn, Joel, Jehu, søn af Joshibja, søn af Seraja, søn af Asiel, Eljo'enaj, Ja'akoba, Jeshohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja og Ziza, søn af Shif'i, søn af Allon, søn af Jedaja, søn af Shimri, søn af Shemaja. De her nævnte var overhoveder i deres slægter, og deres fædrenehuse bredte sig meget. Engang gik de i retning af Gedor øst for dalen for at søge græsgange til deres får. De fandt frodige og gode græsgange, landet var vidtstrakt, og det var roligt og trygt, for de tidligere beboere nedstammede fra Kam. Dengang Hizkija var konge i Juda, kom de, hvis navne er nedskrevet her, og angreb deres telte og boliger, som fandtes der, og lagde band på dem. De bosatte sig, hvor de havde boet, for der var græsgange til deres får; dér bor de den dag i dag. Af disse simeonitter drog fem hundrede til Se'irs bjerge under ledelse af Pelatja, Nearja, Refaja og Uzziel, Jish'is sønner, og dræbte den sidste rest af amalekitterne. De bosatte sig dér og bor der den dag i dag.