Bibelen online

Første Krønikebog Kapitel 26

Portvagterne

Portvagternes skifter var: Af koraitterne: Meshelemja, Kores søn, der hørte til Asaf-sønnerne. Meshelemja havde sønner: Zekarja, den førstefødte, Jedi'ael, den næstældste, Zebadja, den tredje, Jatniel, den fjerde, Elam, den femte, Johanan, den sjette, og Eljo'enaj, den syvende.

Obed-Edom havde sønner: Shemaja, den førstefødte, Jozabad, den næstældste, Joa, den tredje, Sakar, den fjerde, Netan'el, den femte, Ammiel, den sjette, Issakar, den syvende, og Pe'ulletaj, den ottende. For Gud havde velsignet ham. Hans søn Shemaja fik sønner, som var overhoveder for deres fædrenehuse, for de var dygtige folk. Shemajas sønner var: Otni, Refael, Obed, Elzabad og hans brødre Elihu og Semakja, der var dygtige mænd. Alle disse hørte til Obed-Edom-sønnerne, de selv og deres sønner og brødre, dygtige mænd med evner for tjenesten, i alt toogtres efterkommere af Obed-Edom.

Meshelemja havde sønner og brødre, i alt atten dygtige mænd. Hosa, der hørte til Merari-sønnerne, havde sønner: Shimri, der var overhoved, for selv om han ikke var den førstefødte, gjorde hans far ham til overhoved, Hilkija, den næste, Tebalja, den tredje, og Zekarja, den fjerde. Hosa havde i alt tretten sønner og brødre.

Portvagternes skifter, både overhovederne og deres brødre, havde vagttjenesten; de skulle gøre tjeneste i Herrens tempel. De kastede lod om hver enkelt port, fædrenehus for fædrenehus, både små og store. Loddet for østporten faldt på Shelemja. Der blev også kastet lod for hans søn Zekarja, en klog rådgiver, og loddet faldt på nordporten. Obed-Edom fik sydporten, hans sønner forrådshuset, Shuppim og Hosa vestporten tillige med Shalleket-porten ved vejen, som fører opad. Sådan stod de vagtskifte for vagtskifte: Mod øst seks levitter, mod nord fire dagligt, mod syd fire dagligt, ved forrådshuset to, ved Parbar mod vest fire ved vejen og to ved selve Parbar. Det var portvagternes skifter, som hørte til Kora-sønnerne og Merari-sønnerne.

Andre levitiske tjenester

Deres brødre levitterne, som havde tilsyn med skatkamrene i Guds hus og skatkamrene til helliggaverne, var: Ladans sønner, gershonitternes efterkommere gennem Ladan, overhoveder for gershonitten Ladans fædrenehuse: jehielitterne. Jehielit-sønnerne Zetam og hans bror Joel havde tilsyn med skatkamrene i Herrens hus. Af amramitterne, jis'haritterne, hebronitterne og uzzielitterne havde Shubael, søn af Moses' søn Gershom, overtilsynet med skatkamrene. Hans brødre, der nedstammede fra Eliezer, var: Eliezers søn Rehabja, hans søn Jesaja, hans søn Joram, hans søn Zikri og hans søn Shelomot. Shelomot selv og hans brødre havde tilsyn med skatkamrene til de helliggaver, som kong David, fædrenehusenes overhoveder, tusindførerne, hundredførerne og hærførerne havde helliget – de havde helliget dem af krigsbyttet til at udbedre Herrens tempel – tillige med alt det, som seeren Samuel, Saul, Kishs søn, Abner, Ners søn, og Joab, Serujas søn, havde helliget. Alt det, der var helliget, havde Shelomot og hans brødre ansvaret for.

Af jis'haritterne blev Kenanja og hans sønner sat til arbejdet uden for helligdommen som skrivere og dommere i Israel. Af hebronitterne blev Hashabja og hans brødre, i alt 1700 dygtige mænd, sat til at udføre alt, hvad der hørte til tjenesten for Herren og til arbejdet for kongen i Israel vest for Jordan. Til hebronitterne hørte Jerija, der var overhoved for hebronitternes fædrenehuse ifølge deres slægtsbøger – i Davids fyrretyvende regeringsår blev der foretaget en undersøgelse, og man fandt blandt dem nogle dygtige folk i Jazer i Gilead – og hans brødre, i alt 2700 dygtige mænd, der var overhoveder for fædrenehusene. Dem indsatte kong David over rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme til at tage sig af alt, hvad der havde med Gud og kongen at gøre.

Krydshenvisning:

2 Krøn 8,14

Krydshenvisning:

1 Krøn 13,14

Krydshenvisning:

1 Krøn 13,14

Krydshenvisning:

2 Krøn 25,24

Krydshenvisning:

1 Krøn 23,8

Krydshenvisning:

1 Krøn 23,16

Krydshenvisning:

1 Krøn 23,17

Krydshenvisning:

1 Sam 9,9

1 Krøn 9,22

Krydshenvisning:

1 Krøn 23,4

Krydshenvisning:

1 Krøn 23,19

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.