Da Herrens pagts ark kom ind i lejren, brød hele Israel ud i et jubelråb så højt, at jorden rystede. Filistrene hørte råbet og sagde: »Hvad betyder dette høje jubelråb i hebræernes lejr?« Da de fik at vide, at Herrens ark var kommet til lejren, blev de bange og sagde: »Gud er kommet til lejren. Ve os! Sådan noget er ikke sket før. Ve os! Hvem kan redde os fra denne mægtige Gud? Det er den Gud, der tilføjede egypterne et stort nederlag i ørkenen. Fat nu mod og vis jer som mænd, filistre, ellers ender I som trælle for hebræerne, ligesom de var trælle for jer. Kæmp nu som mænd!« Så gik filistrene til angreb, og israelitterne blev slået og flygtede hver til sit. Nederlaget blev meget stort; der faldt tredive tusind mand af Israels fodfolk. Guds ark blev taget som bytte, og Elis to sønner Hofni og Pinehas faldt.

En benjaminit løb fra slagmarken og nåede samme dag til Shilo; hans klæder var flængede, og han havde strøet jord på hovedet. Da han nåede frem, sad Eli på sin stol ved vejen og spejdede, for han var urolig for Guds ark. Da manden var kommet ind i byen og fortalte, hvad der var sket, begyndte alle i byen at skrige. Eli hørte skriget og spurgte: »Hvad er det for en larm?« Manden skyndte sig hen og fortalte Eli, hvad der var sket. Eli var otteoghalvfems år gammel og havde stær, så han ikke kunne se. Manden sagde til ham: »Jeg kommer lige fra slagmarken, jeg er flygtet derfra i dag.« Eli spurgte: »Hvad er der sket, min søn?« Budbringeren svarede: »Israel flygtede for filistrene; vi led et stort nederlag, og dine to sønner Hofni og Pinehas er døde, og Guds ark er taget som bytte.« I samme øjeblik han nævnede Guds ark, faldt Eli baglæns ned af sin stol lige ved porten og brækkede halsen og døde, for han var både gammel og svær. Han havde været dommer i Israel i fyrre år.

Hans svigerdatter, Pinehas' kone, var gravid og skulle snart føde. Da hun hørte, at Guds ark var taget som bytte, og at hendes svigerfar og hendes mand var døde, kom veerne over hende, og hun satte sig på hug og fødte. Da hun var lige ved at dø, sagde de kvinder, der stod hos hende: »Du skal ikke være bange, du har født en søn.« Men hun svarede ikke og ænsede intet. Hun kaldte drengen Ikabod og sagde: »Herligheden er forsvundet fra Israel.« Med det mente hun, at Guds ark var taget som bytte, og at hendes svigerfar og hendes mand var døde. Og hun sagde: »Herligheden er forsvundet fra Israel, for Guds ark er taget som bytte.«