David kom til præsten Akimelek i Nob. Akimelek blev forfærdet over at se David og spurgte ham: »Hvorfor kommer du alene? Hvorfor har du ikke nogen med dig?« David svarede præsten Akimelek: »Kongen har pålagt mig et ærinde, og han sagde til mig, at ingen måtte vide noget om det ærinde, han pålagde mig og sendte mig ud i. Folkene har jeg sat stævne på det og det sted. Men sig mig, hvad har du hos dig? Giv mig fem brød, eller hvad du nu har.« Præsten svarede David: »Jeg har ikke noget almindeligt brød, kun helligt brød. Men har dine folk nu også holdt sig fra kvinder?« David svarede præsten: »Hidtil har vi været udelukket fra kvinder, hver gang jeg drog ud, så folkenes kroppe var helligede; det var endda kun dagligdags ærinder. Hvor meget mere må de så ikke være helligede i dag?« Så gav præsten ham det hellige brød. Der var nemlig ikke andet brød end de skuebrød, som bliver fjernet derfra, hvor de ligger foran Herrens ansigt. Når de bliver fjernet, lægger man frisk brød frem.

Disse ord gjorde indtryk på David, og han blev meget bange for Akish, kongen i Gat. Derfor spillede han vanvittig for øjnene af dem; han teede sig som afsindig mellem dem, hamrede på portfløjene og savlede ned i sit skæg. Da sagde Akish til sine folk: »I kan da se, at manden er gal. Hvorfor kommer I med ham til mig? Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I kommer med ham der, så han lader sin galskab gå ud over mig? Skal jeg have sådan en i huset?«