Bibelen online
Første Samuelsbog Kapitel 15
Krigen mod amalekitterne og Samuels brud med Saul
Samuel sagde til Saul: »Det var mig, Herren sendte for at salve dig til konge over sit folk Israel. Vær nu lydig mod Herrens ord! Dette siger Hærskarers Herre: Jeg vil straffe amalekitterne for det, de gjorde mod israelitterne, da de spærrede vejen, dengang israelitterne drog op fra Egypten. Ryk nu ud og slå amalekitterne, og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn og spæde, okser og får, kameler og æsler.« Så opbød Saul hæren og mønstrede den i Telaim; der var to hundrede tusind mand fodfolk foruden ti tusind judæere.
Saul nåede til Amaleks by og lagde sig i baghold i dalen. Han sagde til kenitterne: »Skil jer fra amalekitterne, og se at slippe væk, så jeg ikke kommer til at udrydde jer sammen med dem. I viste jo israelitterne godhed, dengang de drog op fra Egypten.« Så skilte kenitterne sig fra amalekitterne, og Saul slog amalekitterne og forfulgte dem fra Havila helt til Shur, som ligger øst for Egypten. Han tog amalekitterkongen Agag levende til fange, men hele folket lagde han band på med sværdet. Men Saul og hans folk skånede Agag og de bedste får og okser, fedekvæg og lam, ja, alt det bedste; det ville de ikke lægge band på, men alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band på.
Da kom Herrens ord til Samuel: »Jeg fortryder, at jeg har gjort Saul til konge, for han har vendt sig fra mig og har ikke holdt min befaling.« Samuel blev vred, og han råbte hele natten til Herren. Næste morgen ville han gå Saul i møde, men fik at vide, at Saul var kommet til Karmel og havde rejst et mindesmærke der; derefter var han drejet af og gået videre ned til Gilgal. Da Samuel kom til Saul, sagde Saul til ham: »Herren velsigne dig. Jeg har holdt Herrens befaling.« Samuel spurgte: »Hvad er det så for en brægen og brølen, jeg kan høre?« Saul svarede: »Det er nogle dyr, de tog med fra amalekitterne. Folkene skånede nemlig de bedste får og okser for at ofre dem til Herren din Gud. Men resten har vi lagt band på.« »Ti stille!« sagde Samuel, »så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne. Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:
»Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
end lydighed mod Herren?
Nej, at adlyde er bedre end offer,
at lytte er bedre end vædderes fedt.
Men genstridighed er som spådomssynd,
trods som afgudsdyrkelse.
Fordi du har forkastet Herrens ord,
har han forkastet dig som konge.«
Saul sagde til Samuel: »Jeg har syndet, for jeg har overtrådt Herrens bud og dine befalinger; men jeg var bange for folkene og føjede dem. Tilgiv mig nu min synd og vend tilbage sammen med mig, så jeg kan tilbede Herren.« Men Samuel svarede: »Nej, jeg vil ikke vende tilbage sammen med dig. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge over Israel.« Idet Samuel vendte sig om for at gå, greb Saul fat i fligen af hans kappe, så den blev revet itu. Da sagde Samuel til ham: »I dag har Herren revet kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, der er bedre end du; han, som er Israels herlighed, lyver ikke og angrer ikke, for han er ikke et menneske, så han angrer.« Saul sagde: »Jeg har syndet, men vis mig nu den ære over for de ældste i mit folk og over for Israel at vende tilbage sammen med mig, så jeg kan tilbede Herren din Gud.« Så fulgte Samuel med Saul, og Saul tilbad Herren.
Derefter sagde Samuel: »Før amalekitterkongen Agag hen til mig!« Og Agag gik frimodigt derhen og sagde: »Dødens bitterhed er i sandhed forsvundet.« Men Samuel sagde: »Ligesom dit sværd har gjort kvinder barnløse, skal din mor nu blive barnløs frem for nogen.« Så huggede Samuel Agag ned for Herrens ansigt i Gilgal. Derefter gik Samuel til Rama, mens Saul drog hjem til Sauls Gibea.
Til sin dødsdag så Samuel ikke Saul mere, for han var grebet af sorg over Saul. Herren havde fortrudt, at han havde gjort Saul til konge over Israel.
